Hvad koster det at få klippet hæk? 3 ting der kan påvirke hækkeklipningens pris

Hvis du har en hæk, skal du sørge for, at den jævnligt bliver klippet. På den måde ser den nemlig pænest ud. Hvis din hæk er ud til et offentligt område, er du faktisk lovmæssigt forpligtet til at klippe den. I så fald må hækken nemlig ikke genere hverken forbipasserende eller udsynet til et vejkryds eller sving.

Hvis du gerne vil have, at din hæk altid fremstår bedst muligt, er det en god idé at lade en professionel havemand stå for klipningen. I det følgende kan du læse om de tre ting, der primært påvirker prisen for en hækkeklipning.

Ensidet eller dobbeltsidet klipning?

Når du gerne vil have klippet din hæk, er det afgørende for prisen, om der er tale om en ensidet eller dobbeltsidet klipning. Hvis din hæk skal klippes på begge sider, tager det naturligvis dobbelt så lang tid for gartneren eller havemanden. Derfor koster en dobbeltsidet klipning også mere end en ensidet.

Er hækken højere end 2 meter?

Hækkens højde har også betydning for den endelige pris. Hvis hækkens højde overstiger 2 meter, skal havemanden nemlig anvende en anden tilgang med andet udstyr. Det betyder, at hækkeklipningen bliver en mere kompliceret proces, og derfor stiger prisen også.

Skal gartneren stå for bortskaffelsen af dit haveaffald?

Når du skal have klippet din hæk professionelt, kan du ofte vælge mellem selv at bortskaffe haveaffaldet eller lade din gartner gøre det. Nogle mennesker foretrækker en løsning, hvor alt er inkluderet. Derfor foretrækker de også, at gartneren selv bortskaffer haveaffaldet. På den måde har du nemlig ingen opgaver, når det kommer til klipningen af din hæk.

Andre mennesker er derimod på udkig efter den billigste pris, når det kommer til hækkeklipning. I så fald er der penge at spare, hvis du vælger selv at skaffe dig af med dit haveaffald.

Husk servicefradraget

Det er som bekendt dumt at betale for meget. Hvis du derfor gerne vil holde prisen for dit hækkeklip nede, er det en god idé at gøre brug af dit servicefradrag. Det betyder helt konkret, at du har mulighed for at trække din gartnerregning fra i skat. På den måde kan du få en billigere pris, når du gerne vil have klippet din hæk. Faktisk kan du spare helt op til 26% på regningen, når du benytter dig af dit servicefradrag.

Hvis du gerne vil have et billigt hækkeklip

Hvis du gerne vil have en så billig hækkeklipning som mulig, kan du vælge selv at skaffe dig af med dit haveaffald. Det er nemlig en stor del af opgaven, når en professionel gartner skal klippe din hæk. Derfor har du også mulighed for at spare helt op til 20% på regningen, hvis du altså selv får bortskaffet dit haveaffald.

Få en bedre pris, når du koordinerer hækkeklip med dine naboer

En anden måde hvorpå du kan spare på regningen, er ved at gå sammen med dine naboer. Når I er flere på samme vej, der skal have klippet hæk, har I ofte mulighed for at få mængderabat. Der er nemlig lettere for gartneren, når vedkommende ikke skal ud til flere forskellige områder, men i stedet kan centrere sit arbejde. Det betyder også, at I skal betale mindre i kørselsudgifter, da I kan splitte denne post.

Så ofte skal din hæk klippes

Det er meget forskelligt, hvor ofte en hæk skal klippes. Hvis hækken ikke går ud til et offentlig område, har du selv mulighed for at bestemme hvor ofte den bliver klippet.

Det er også forskelligt fra hækketype til hækketype, hvor ofte hækken skal klippes for at se pæn ud. Hvis du har en ligusterhæk eller tjørnehæk, skal den som udgangspunkt klippes to gange årligt, hvis den skal fremstå pæn. Hvis du ikke klipper ligusterhækken regelmæssigt, vil dens skud blive meget tykke. Det gør dem sværere at klippe på et senere tidspunkt.

Hvis du derimod ejer en bøgehæk, kan du ofte nøjes med blot én årlig klipning. Det samme gør sig gældende for stedsegrønne hække.

Menu
Top